FeedBurner

Som journalist har man ofte et ønske om at blive hørt. En journalist - eller forfatter - kan fx udgive en bog, hvilken så - hvis der er et forlag der kan lide den - udgiver bogen til salg i boghandlere, i e-butikker og lignende. Hvis bogen bliver sat til salg i et stort og bredt distributionsnet, har forfatteren mulighed for at sælge et stort oplag af bogen – og på den måde opnå anerkendelse og økonomisk succes (hvis dette er succeskriterierne).

Som Internet blogger er scenariet lidt det samme. Jo flere læsere, abonnenter og lignende en blog har, jo mere succes har bloggen – igen: hvis det er antallet af læsere der er succeskriteriet. Ligesom der inden for bogmarkedet findes nicheområder, findes der også nicher for blog-udgivelser. Det vigtigste for både bøger og blogs er derfor, at finde læsere inden for et specifikt interesse felt – med mindre man udgiver mainstream materiale.

Jeg spreder kendskabet til min blog vha. FeedBurner. Bloggen bliver editeret og sat op via blogger.com. Vha. deres værktøjer sætter jeg bloggen op i en udvalgt skabelon, finder nogle farver og styles der passer mig, og udgiver så mine indlæg. Tekst, billeder, video, lyd, powerpoint slides, java-scripts, RSS feeds osv. kan alle indsættes i bloggen.

Når man udgiver en blog er teksten ”rå” og ukendt – og her er det at FeedBurner kommer mig til hjælp. Vha. RSS feeds og evt. atoms, kan man sprede kendskabet til sin blog. Jeg skriver fx to blogs. Den blog, du læser nu, handler om teknologi (typisk Internettet), og min anden blog er mere til indfald jeg synes er interessante – som f.eks. YouTube videoer. På begge blogs bruger jeg FeedBurner. Min lidt mere pjattede blog er mest interessant for venner og bekendte. Derfor er der vha. RSS feeds altid de nyeste blog indlæg oplyst på min Facebook profil.

Den korte tekniske forklaring er, at hver gang jeg med min blogger.com konto laver en ny artikel (som denne), sender blogger.com informationen videre til FeedBurner. Dette sker vha. af et par java-scripts. Når FeedBurner kender til min nye post, pinger den informationerne videre til alle de widgets, RSS readers, hjemmesider, relevante fora osv., jeg har bedt den sende informationerne til. FeedBurner kan også sende blog posts videre som e-mail (nyhedsbrev).

FeedBurner giver mig også mulighed for at følge mine læseres adfærd. Jeg kan følge statistikker over hvor mange læsere bloggen har, hvad de trykker på, hvor lang tid de er på siden, hvilken side de kom fra for at læse bloggen, hvilken side de forlod bloggen fra osv. Går jeg mere teknisk til værks, bruger jeg også Google Analytics til at aflæse mine besøgendes færden.

At blogge er for menig mand. ALLE kan blogge! At blogge var i 2005/6/7 og måske også i 8, et af de mest udprægede buzz words i medierne og på nettet. Internettet og disse blogs menes at få større og større betydning i det politiske spil - selvom det ikke rigtigt slog igennem i vores netop overståede valgkamp. Socialistisk Folkeparti (SF) blev det nye cafelatte parti, og dette skyldes udover charmøren Villy Søvndahl, i høj grad partiets succes på Internettet – hvor alle kunne se at de førte flot an.

I dag findes der allerede flere bloggere end journalister – i hele verden! I denne optik er betegnelsen ”journalist” dækkende for alle professionelle indenfor radio-, avis-, tv- og magasinudgivelser. En vigtig pointe er dog, at der inden for blogging kun findes nogle få titusinder af professionelle bloggere - der rent faktisk kan tjene penge på deres blogs (via annoncer).

FeedBurner hjælper mig til at nå ud bredt. Ikke mange læser mine blogs, men ved regelmæssigt at skrive posts som folk synes er interessante, giver jeg dem med FeedBurner mulighed for at følge med – uden at skulle ”tjekke” om jeg har skrevet noget nyt :)

FeedBurner er ligesom blogger.com ejet af Google.

Fortidspiraterne

Min hjemmeside får 30-40 besøgende om dagen. Nogle læser mine blogs, andre vil i kontakt med mig og ja – det er så det. Jeg har ingen ambitioner om en velbesøgt hjemmeside – det er en hobby og besøgstallene er sjove at følge med i.

Warez er en lyssky fildelingsbranche hvori brugere får stillet software (appz), spil (gamez) og musik (mp3z) til rådighed. Før Napster trådte til som den første rigtige Peer-2-Peer udbyder (P2P), levede Warez i midten af 90érne og til ca. 2000, i bedste velgående. I dag er dette en saga blot – fildelings programmer som LimeWire og torrent trackere som piratebay, er blevet de foretrukne værktøjer blandt pirater - og med god grund. Ikke at jeg benytter disse – jeg følger blot med i trenden fra sidelinjen.

Min interesse for computere startede i 12 års alderen (1996). Til mit held har jeg fra de tidlige teenage år altid haft adgang til computere og hurtigt Internet, og min første interesse på nettet blev hacking. Lau (Two-Face), min barndomsven, og jeg (DarkDream) var bl.a. fascineret af de tricks man kunne lave med programmer som SubSeven (S7).

"Desværre" kunne vi ikke rigtigt finde ud af at hacke. Det var besværligt. Fidusen for os tilgængæld at lave html hjemmesider. Med i dag så forhadte Frontpage Express, lavede vi dengang en hjemmeside, om netop hacking. Formålet var at dele værktøjer. Vi lagde på vores første side en besøgstæller ind, for at følge med i antallet af besøgende – og tallene var en overraskelse! Vores første hacking side havde da den peakede, næsten 500 besøgende om dagen – hvilket dengang ville placere os i top 100 over Danmarks mest besøgte hjemmesider. Fra der af ændrede vores interesse sig - fra hacking sider til fildelings sider (Warez). Målet var ikke længere oplysning – det var besøgende. Og det var dollar$!

Lau og jeg udviklede over de næste tre år hardcore fildelingsider. Det hele var naturligvis på engelsk (med 1 milliard stavefejl!), og på siderne refererede vi til alle typer af programmer, spil, mp3’s . Vi var dengang fuldt ud bevidste om det ulovlige element i vores projekter, og vi modtog flere mails fra multinationale selskaber, der bad os fjerne deres materiale – og samtidig truede os med bål og brand. Men nej – de kunne ikke røre os – for vi var under den kriminelle lavalder i Danmark.

Igennem tre år udviklede vi os til at være de største pirater i Skandinavien. Vores ICQ lister bugnede af webmastere fra sites som warez.com, pimpx, easywarez, warezlist, top50, top69 osv. osv. Vi byttede links på kryds og tværs med disse megasites, og vi opnåede flere milepæle. Realdownloadz.com nåede på sit peak at have mere end 25.000 besøgende – om dagen. Vores popup (har glemt navnet) havde 150.000 unikke besøgende om dagen, og ja – vi tjente penge på det. Sydbanks kassedame kiggede altid underligt på os, når vi kom med checks fra amerikanske virksomheder som BabylonX og lignende :o)

Lau og jeg holdte bl.a. net-maratons imod hinanden. Dysten kunne f.eks. være: hvem kan få flest besøgende til en hjemmeside på 24 timer. Jeg er stadig ejeren af rekorden: xpasses på danske subnet.dk fik 4.500 besøgende på 24 timer – hvilket jeg selvfølgelig aldrig vil kunne slå igen (i hvert fald ikke uden dyr markedsføring).

Vi vidste som sagt godt, at det vi foretog os var IT kriminalitet. Strafferammen i dag kender jeg ikke til - men jeg ved at der kunne have været en kæmpe økonomisk lussing i vente. Dette var også årsagen til at jeg på min 15 års fødselsdag lukkede ALLE de hjemmesider jeg var en del af – og fra da af blev en lovlydig web-master.

Med hjælp fra Google Analytics tæller jeg som sagt besøgende på mine aktuelle sider. Sammenlignet med datidens besøgende er disse tal er ikke just imponerende. Faktum er at Lau og jeg ekspederede millioner og atter millioner af besøgende rundt imellem illegale hjemmesider – fordi det var vores hobby. Jeg har for sjov smugkigget på en statistik over Danmarks mest besøgte hjemmesider i 2007. Med dangang ca. 4.5 millioner side visninger på en måned, ville vores popup have næsten end dobbelt så mange visninger, som dr.dk havde i oktober 2007. Vores ”reelle” side, realdownloadz.com, ville klare den til en top10 placering i slutningen af 2007. Vores storhedstid var slut 90érne – længe før Internettet og P2p programmerne slog bredt igennem. Derfor er og bliver jeg bare en fortidspirat :)

Internettoman

Nogle bliver narkomaner, andre ludomaner - jeg er Internettoman! Ordet er selvfølgelig selvopfundet, og nej, jeg får hverken abstinenser eller bliver sur og tvær hvis nettet er nede. Tilgengæld gør jeg hvad jeg kan for at rutinerne i en travl hverdag har optimale betingelser - hvilket betyder lidt halv dyre vaner.

Indtil Dong Energy kan levere den 100 mbit fiberlinje jeg har udset mig, er en 20/2 mbit trådløs forbindelse på privatten et naturligt must . En driftsikker computer i form af en Mac Book Pro (på engelsk) er desuden et fantastisk eje, og ja, jeg er naturligvis Firefox bruger! Denne post handler derfor om mine favorit add-ons til Firefox, samt nogle af de hjemmesidder jeg holder så meget af - alt sammen beskuet i en optik bygget på praktiske hensyn.

Add-ons til firefox:
Wizz RSS til en nem og hurtig adgang til de blogs, nyhedssider osv. jeg følger med på
AdBlock Plus til at fjerne irriterende web-reklamer
Søge toolbar med et par yderligere søgemaskine tilføjelser
Ordbog på dansk og engelsk
Facebook toolbar til socialt netværks pleje
DownloadHelper til at downloade video streams fra nettet
iTunes toolbar til nem musik styring
Answer.com addon til hurtige svar på betydningen af engelske ord
del.icio.us er jeg ved at prøve at vende mig til... jeg er bare ikke fan endnu!

Yderligere har jeg et par adds installeret, som alle gør små praktiske ting - som f.eks. at standse YouTube videoer i at afspilles automatisk.

Praktiske hjemmesider
e-Boks.dk til at holde styr på den fysiske post.. tak!!!
ZYB.com til en nem backup af kontaktinformationer fra mobiltelefon
DeGuleSider.dk fremfor Krak.dk
Blogger.com til at......... ja, at blogge ;o)
Ordbogen.com til oversættelse af små ord
Google.com til at pille bussemænd med
Politiken.dk sammen med berlingske.dk, information.dk og bold.dk (RSS feeds fra siderne benyttes)

Yderligere er jeg "aktiv" i 6-7 sociale netværk, betaler alle regninger online, har mobil abonnement online, Internet abonnement, JP2 (virtuel avis fra Jyllands Posten) og besøger så yderligere mange andre typer af web-sider - til andre formål.

Slutteligt er min Internet adgang krydret med et par hurtige widgets - alle sammen med det simple formål at gøre dagligdagen online nem og behagelig :o) Addons som StumpleUpon og Firebug er desuden også tilføjet min dagligdag, men deres formål er lidt mindre noble.

Som tek.blog læser er du formentlig selv en "Internettoman". Derfor er du selvfølgelig meget velkommen til at kommentere denne post med henvisninger til personlige favoritter.. hvad og hvem har jeg glemt?

Read more >> Options >>

Nam nam, Adobe...

Som studerende på den Grafiske Højskole bliver man præsenteret for en masse branche relateret software. Eftersom at jeg siden min konfirmation har leget med Internet og hjemmesider, kender jeg selvfølgeligt lidt til det – også Adobe (A-do-bee). Rækken af kreative programmer fra Adobe er imponerende, og disse ofte er ofte en del af ”bookmarks” hos web-designere, fotografer og til dels udviklere. Virksomhedens vertikale udviklingsretning er fascinerende, og produktion af billeder og grafik til tryk, web, mobil – ja til video og lyd redigering – er alle områder hvor Adobe er med helt fremme. I dag googler man ikke bare - man photoshopper også.

Et program jeg forventer mig meget af er Device Central. I min sidste blogpost taler jeg varmt om mobiltelefonen som fremtidens medie - et medie hvor på Adobe på softwarefronten er med helt fremme. Device Central er et program hvori man kan tjekke funktionaliteten af udviklede webapplikationer og websites til mobilen. Vha. programmet kan designere og udviklere visuelt se deres løsninger i funktion på mere end 200 forskellige mobiltelefoner (and still counting!). Ericsson, Samsung, Nokia, LG, Apple, Motorola og flere stiller alle flittigt deres software til rådighed for Adobe.

Dermed ikke sagt at test på fysiske telefoner er overflødiggjort. Processen omkring beta testting og udvikling bliver via den centrale software bare væsentligt forenklet.

Alle moderne mobiltelefoner er Flash kompatible. Efter at Adobe i 2005 opkøbte Macromedia, sikrede de sig rettigheden til det foretrukne værktøj indenfor animering. På Internettet – men også til mobiltelefoner. Java skal selvfølgelig ikke undervurderes – men det er et ”Windows produkt”. Når den kreative masse konstant bruger Adobes programmer (på deres Apple computer), påvirker det naturligvis trenden. 90% af verdens professionelle kreative (på computeren) har Photoshop installeret – hvilket tydeligt taler for en branche trend.

Adobe er og bliver et software monopol i den grafiske branche - og pladsen er berettiget.

Mobiltelefonen - Det Syvende Massemedie

Vi er mange der forventer os meget af mobiltelefonen og dens muligheder!

Jeg har lige læst en interessant artikel om mobiltelefonen som "the 7th mass medium". For at perspektivere mediet mobiltelefon, kan man man med fordel forsøge at forstå de fortløbende 6 massemedier. Disse vil jeg forsøge at beskrive i et historisk kronologisk perspektiv.

Note: Nogle vil argumentere for at det talte ord er det første massemedie. Det anser jeg som usandt, da ordet i sin fortid blev kommunikeret fra "mund til mund". Desuden bør talerstolen ikke kategoriseres som et teknologisk vidunder ;-)

1. Trykker teknik
Gutenberg opfinder trykpressen i 1448. Trykpressen muliggjorde informationer at blive spredt på en hurtig og effektiv måde. Desværre blev dette teknologiske vidunder misbrugt af kirken, hvorfor den europæiske oplysningstid først udspringer ca. 250 år senere. Med trykpressens indtog flyttede den bærende magtbalance sig langsomt - med Den Franske Revolution som det første store opgør med feudalsamfundet.

I hælene på trykpressen kom de første reklamer. Datidens virksomheder kunne da på en helt anden måde potionisere sig på markedet, og konkurrence blev på andre vilkår gjort muligt.

Lærdom fra det første massemedie: Et nyt medie vil introducere en ny industri, nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller. Avertering kan supportere - i nogle tilfælde endda bærer - en ny medie kanal.

2. Lyd optagelser
De første analoge optagelser blev gjort i det sene 1800 tal - og skabte dermed det første "nye" masse medie. I forlængelse af hovedsageligt musikindustrien, er der igennem årene blevet skabt nye teknologier. Fra "clay records" til vinyle plader, kassette bånd, cdér og mp3-filer. Sidste skud på stammen kunne meget apropos være mobiltelefonens ringetoner (og her tænker jeg IKKE på midi-filer;).

Musik var og er nu ikke længere begrænset til hverken kunstnere eller finkulturelle opera gæster. Med lyd-optagelser kunne kunst og kultur bringes ud til masserne.

Lærdom fra det andet massemedie: Et nyt masse medie kan kanniballisere på de gamle - men også tilføje nye muligheder. Et nyt medie kan skabe nye formater, der ikke før var tilgængelige. I forlængelse af de kreative og tekniske talenter, som udelukkende var forbundet med det første medium, kan man nu også være et optrædende talent og den vej igennem blive kommunikeret.

3. Biografen
I 1910érne evolutionerede massemediet endnu engang. Denne gang var det biografen, og dette medie skulle endnu engang vise sig at være et medie, der på samme måde kanniballiserede på de ældre medier. Gode bøger blev forsøgt filmatiseret, og gode film visa versa. Dygtige musikere blev ligeledes testet som skuespillere - som altid med blandet succes.

Teknologisk set var biografen det første visuelle medie. Det krævede for beskueren ingen udstyr (som f.eks. en afspiller) for at blive kommunikeret. Samtidig var biografen det første massemedie, hvori man for tilskueren skabte en fællesoplevelse med de øvrige beskuere. Dette være sig om man sad i San Francisco eller i København.

Biografen har igennem tiden været en fascination for millioner, og dens magt som medie har flere gange vist sig signifikant. Dette være sig fx ved Hitlers forblænding af den tyske befolkning.

Lærdom fra det tredje massemedie: Levende billeder i bevægelse er mere overbevisende end det skrevne ord eller simpel lyd. Tilskuerne er nu også klar til at betale "pay per view". Et medie der ikke af sit publikum kræver indkøb af nyt udstyr, har med stor hast mulighed for at overhale de øvrige masse medier.

4. Radioen
Mange af jer havde måske siddet og ventet på dette medium. Det var måske endda forventet at det ville komme før både lyd optagelsen og biografen? Men det var først i 1920érne at det 4 masse medie trådte ud over dørkanten, og på ny kunne indtage verdenen.

Radioen var som de andre massemedier, et banebrydende koncept. For første gang var lytteren bundet af en bestemt tidsplan, og det var derfor nu ikke længere op til tilskueren, at bestemme hvor og hvornår yndlingsprogrammet kunne høres (længe leve podcast!). Radiomediet skabte derfor den første symbiose imellem 2 massemedier, da der skulle et trykt medie til at informerer om sendefladen.

Radioen var også banebrydende i sine tilgængeligheds muligheder, og ned radioen blev der for første gang skabt en "live sending". Nyhedsværten kunne nu stå i verdens brændpunkter - eller blot fortælle en sjov historie - og samme sekund blive sendt ud til tusindevis af lyttere.

Med radioen blev der igen skabt nye averterings muligheder. Musik branchen lærte hurtigt at kapitalisere på hitlisterne, og kassesuccesser kunne med en nu uset hastighed fremdyrkes. Som med fremkomsten af de andre masse medier, skabte radioen behov for nye arbejdsfunktioner. DJ's, nyhedsoplæsere, manuskriptforfattere og lignende, blev nye professioner.

Lærdom fra det fjerde massemedie: Med udsendelser der er tidsbestemte, ser vi her et medie, der ikke nødvendigvis "sluger" de tidligere. Der sker i stedet en symbiose imellem flere medier. Selv om 2 masse medier bruger det samme materiale, vil det nye medie stadig skabe nye professioner og en ny industri.

5. Fjernsynet
Med indtoget fra fjernsynet kombinerede man radioens "broadcast" med biografens visuelle forretningsmodel. Selvom fjernsynet for gennemsnitsdanskeren var en dyr erhvervelse, købte stort set alle i 1960érne det dyre isenkram.

Det nye mediums økonomiske og kulturelle impakt blev enormt og øjeblikkeligt! Både fysisk og metaforisk blev centeret i dagligstuen flyttet fra pejs til fjernsyn, og mediet stjal betragtelige "markedsandele" fra både radio, biograf og print. TVét transformerede også måden hvorpå ungdommen opfattede musik, og MTV fik fx en signifikant betydning for ungdommens kulturudvikling.

På datidens jobindex blomstrede der igen nye professioner frem. Folk med teknisk kunnen indenfor video, lys og lyd, var en nødvendighed. Men fjernsynsmediet krævede også nyhedsværter, vejr guder og andre skærmvenlige ekspertpaneler, og endda langt senere i TVéts udvikling bliver nye underholdende funktioner stadig påkrævet - f.eks. med inddragelse af realityshows deltagere.

Reklame fik også en helt ny betydning. I USA kunna man i 1965 nå 80% af de voksne seere, med blot tre 60 sekunder reklamer. I år 2002 skulle der 117 fremvisninger til.

Lærdom fra det femte massemedie: Hvis formatet er rigtigt, er en dyr medieafspillere ikke en entydig forhindring. På trods af at et nyt medie kan være et gammelt medie så absolut dominerende (fjernsyn kontra radio), vil det ikke være en entydig "massemedie dræber".

6. Internettet(!)
I 1990érne opstod vort anarkistiske Internet. I ren ærefrygt skriver Internet med stort I. Nettet blev det første medie, der kunne indeholde alle de tidligere massemedier i et. To nye dimensioner blev desuden skabt med Internettets fremkomst: interaktivitet og søgning.

Internettet har egenhændigt demonstreret, at mennesket er en "Vi" art. Som vores DNA påkræver det, kan vi via Internettet socialisere og netværke på helt nye måder (LinkedIn, Facebook, netdating, KForum osv.). Yderligere kan man med nettets fremkomst sige at, "ingen er klogere end alle". En ny slags kollektiv intelligens er derfor opstået igennem fx Wikipedia og Google.

Dette har radikalt forandret forholdet imellem medieskabelse og mediebeskuelse. Ved industrialiseringen af massemedierne, har man konsekvent "glemt" at mennesket er en "Vi" art, der vil helst vil deltage, konvergere, anmelde og skabe. Forholdsmæssigt kan man forstå dette ved at betragte de forgående medier som kolde - og Internettet som et varmt medie.

En klog mand sagde engang: jeg tænker, derfor er jeg. "Vi" folket er nok mere tendenserende imod at: jeg søger, derfor er jeg. Google har for altid ændret måden hvorpå vi søger og finder informationer på. De har desuden med deres AdWords, radikalt ændret måden hvorpå penge kan tjenes på nettet. I 2006 blev der tjent flere på søgeavertering, end på alle andre netalternativer - tilsammen!

Som ved de andre masse medier, har nettet også skabt nye professioner. Nogle af disse er tekniske - andre kreative. Blogging er en form for kreativitet, og allerede nu er der i verden flere bloggere, end der samlet set er journalister indenfor fjernsyn, radio og aviser.

Lærdom fra det sjette massemedie: Interaktivitet skaber et digitalt netværk, og flytter medier fra at være skub til træk. Et varmt medie vil altid være at foretrække frem for et koldt medie, og vil kanniballisere på de gamle medier med uset fart.

Sidste tanker før vi springer ud i det syvende massemedie
Som jeg startede med at skrive, er formålet med denne blogpost, at give en kronologisk beskrivelse af massemediernes historie. Som udgangspunkt skal man altid tage sig ved lære af historien. Det er kun ved at forstå hvad man kommer fra, at man kan forstå hvad man er. Hav det derfor i tankerne, når vi for alvor skal gøre brug af det næste massemedie.

Og det bliver stort - rigtigt stort! I senere blogs vil komme mere ind på hvad der findes, og hvilke tendenser der skrives om på det famøse Internet.

Til sidst - blot for perspektivets skyld. Internettet har nu næsten 2 milliarder brugere (and still counting!). Til sammenligning har mobiltelefonen næsten 3!