Mobiltelefonen - Det Syvende Massemedie

Vi er mange der forventer os meget af mobiltelefonen og dens muligheder!

Jeg har lige læst en interessant artikel om mobiltelefonen som "the 7th mass medium". For at perspektivere mediet mobiltelefon, kan man man med fordel forsøge at forstå de fortløbende 6 massemedier. Disse vil jeg forsøge at beskrive i et historisk kronologisk perspektiv.

Note: Nogle vil argumentere for at det talte ord er det første massemedie. Det anser jeg som usandt, da ordet i sin fortid blev kommunikeret fra "mund til mund". Desuden bør talerstolen ikke kategoriseres som et teknologisk vidunder ;-)

1. Trykker teknik
Gutenberg opfinder trykpressen i 1448. Trykpressen muliggjorde informationer at blive spredt på en hurtig og effektiv måde. Desværre blev dette teknologiske vidunder misbrugt af kirken, hvorfor den europæiske oplysningstid først udspringer ca. 250 år senere. Med trykpressens indtog flyttede den bærende magtbalance sig langsomt - med Den Franske Revolution som det første store opgør med feudalsamfundet.

I hælene på trykpressen kom de første reklamer. Datidens virksomheder kunne da på en helt anden måde potionisere sig på markedet, og konkurrence blev på andre vilkår gjort muligt.

Lærdom fra det første massemedie: Et nyt medie vil introducere en ny industri, nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller. Avertering kan supportere - i nogle tilfælde endda bærer - en ny medie kanal.

2. Lyd optagelser
De første analoge optagelser blev gjort i det sene 1800 tal - og skabte dermed det første "nye" masse medie. I forlængelse af hovedsageligt musikindustrien, er der igennem årene blevet skabt nye teknologier. Fra "clay records" til vinyle plader, kassette bånd, cdér og mp3-filer. Sidste skud på stammen kunne meget apropos være mobiltelefonens ringetoner (og her tænker jeg IKKE på midi-filer;).

Musik var og er nu ikke længere begrænset til hverken kunstnere eller finkulturelle opera gæster. Med lyd-optagelser kunne kunst og kultur bringes ud til masserne.

Lærdom fra det andet massemedie: Et nyt masse medie kan kanniballisere på de gamle - men også tilføje nye muligheder. Et nyt medie kan skabe nye formater, der ikke før var tilgængelige. I forlængelse af de kreative og tekniske talenter, som udelukkende var forbundet med det første medium, kan man nu også være et optrædende talent og den vej igennem blive kommunikeret.

3. Biografen
I 1910érne evolutionerede massemediet endnu engang. Denne gang var det biografen, og dette medie skulle endnu engang vise sig at være et medie, der på samme måde kanniballiserede på de ældre medier. Gode bøger blev forsøgt filmatiseret, og gode film visa versa. Dygtige musikere blev ligeledes testet som skuespillere - som altid med blandet succes.

Teknologisk set var biografen det første visuelle medie. Det krævede for beskueren ingen udstyr (som f.eks. en afspiller) for at blive kommunikeret. Samtidig var biografen det første massemedie, hvori man for tilskueren skabte en fællesoplevelse med de øvrige beskuere. Dette være sig om man sad i San Francisco eller i København.

Biografen har igennem tiden været en fascination for millioner, og dens magt som medie har flere gange vist sig signifikant. Dette være sig fx ved Hitlers forblænding af den tyske befolkning.

Lærdom fra det tredje massemedie: Levende billeder i bevægelse er mere overbevisende end det skrevne ord eller simpel lyd. Tilskuerne er nu også klar til at betale "pay per view". Et medie der ikke af sit publikum kræver indkøb af nyt udstyr, har med stor hast mulighed for at overhale de øvrige masse medier.

4. Radioen
Mange af jer havde måske siddet og ventet på dette medium. Det var måske endda forventet at det ville komme før både lyd optagelsen og biografen? Men det var først i 1920érne at det 4 masse medie trådte ud over dørkanten, og på ny kunne indtage verdenen.

Radioen var som de andre massemedier, et banebrydende koncept. For første gang var lytteren bundet af en bestemt tidsplan, og det var derfor nu ikke længere op til tilskueren, at bestemme hvor og hvornår yndlingsprogrammet kunne høres (længe leve podcast!). Radiomediet skabte derfor den første symbiose imellem 2 massemedier, da der skulle et trykt medie til at informerer om sendefladen.

Radioen var også banebrydende i sine tilgængeligheds muligheder, og ned radioen blev der for første gang skabt en "live sending". Nyhedsværten kunne nu stå i verdens brændpunkter - eller blot fortælle en sjov historie - og samme sekund blive sendt ud til tusindevis af lyttere.

Med radioen blev der igen skabt nye averterings muligheder. Musik branchen lærte hurtigt at kapitalisere på hitlisterne, og kassesuccesser kunne med en nu uset hastighed fremdyrkes. Som med fremkomsten af de andre masse medier, skabte radioen behov for nye arbejdsfunktioner. DJ's, nyhedsoplæsere, manuskriptforfattere og lignende, blev nye professioner.

Lærdom fra det fjerde massemedie: Med udsendelser der er tidsbestemte, ser vi her et medie, der ikke nødvendigvis "sluger" de tidligere. Der sker i stedet en symbiose imellem flere medier. Selv om 2 masse medier bruger det samme materiale, vil det nye medie stadig skabe nye professioner og en ny industri.

5. Fjernsynet
Med indtoget fra fjernsynet kombinerede man radioens "broadcast" med biografens visuelle forretningsmodel. Selvom fjernsynet for gennemsnitsdanskeren var en dyr erhvervelse, købte stort set alle i 1960érne det dyre isenkram.

Det nye mediums økonomiske og kulturelle impakt blev enormt og øjeblikkeligt! Både fysisk og metaforisk blev centeret i dagligstuen flyttet fra pejs til fjernsyn, og mediet stjal betragtelige "markedsandele" fra både radio, biograf og print. TVét transformerede også måden hvorpå ungdommen opfattede musik, og MTV fik fx en signifikant betydning for ungdommens kulturudvikling.

På datidens jobindex blomstrede der igen nye professioner frem. Folk med teknisk kunnen indenfor video, lys og lyd, var en nødvendighed. Men fjernsynsmediet krævede også nyhedsværter, vejr guder og andre skærmvenlige ekspertpaneler, og endda langt senere i TVéts udvikling bliver nye underholdende funktioner stadig påkrævet - f.eks. med inddragelse af realityshows deltagere.

Reklame fik også en helt ny betydning. I USA kunna man i 1965 nå 80% af de voksne seere, med blot tre 60 sekunder reklamer. I år 2002 skulle der 117 fremvisninger til.

Lærdom fra det femte massemedie: Hvis formatet er rigtigt, er en dyr medieafspillere ikke en entydig forhindring. På trods af at et nyt medie kan være et gammelt medie så absolut dominerende (fjernsyn kontra radio), vil det ikke være en entydig "massemedie dræber".

6. Internettet(!)
I 1990érne opstod vort anarkistiske Internet. I ren ærefrygt skriver Internet med stort I. Nettet blev det første medie, der kunne indeholde alle de tidligere massemedier i et. To nye dimensioner blev desuden skabt med Internettets fremkomst: interaktivitet og søgning.

Internettet har egenhændigt demonstreret, at mennesket er en "Vi" art. Som vores DNA påkræver det, kan vi via Internettet socialisere og netværke på helt nye måder (LinkedIn, Facebook, netdating, KForum osv.). Yderligere kan man med nettets fremkomst sige at, "ingen er klogere end alle". En ny slags kollektiv intelligens er derfor opstået igennem fx Wikipedia og Google.

Dette har radikalt forandret forholdet imellem medieskabelse og mediebeskuelse. Ved industrialiseringen af massemedierne, har man konsekvent "glemt" at mennesket er en "Vi" art, der vil helst vil deltage, konvergere, anmelde og skabe. Forholdsmæssigt kan man forstå dette ved at betragte de forgående medier som kolde - og Internettet som et varmt medie.

En klog mand sagde engang: jeg tænker, derfor er jeg. "Vi" folket er nok mere tendenserende imod at: jeg søger, derfor er jeg. Google har for altid ændret måden hvorpå vi søger og finder informationer på. De har desuden med deres AdWords, radikalt ændret måden hvorpå penge kan tjenes på nettet. I 2006 blev der tjent flere på søgeavertering, end på alle andre netalternativer - tilsammen!

Som ved de andre masse medier, har nettet også skabt nye professioner. Nogle af disse er tekniske - andre kreative. Blogging er en form for kreativitet, og allerede nu er der i verden flere bloggere, end der samlet set er journalister indenfor fjernsyn, radio og aviser.

Lærdom fra det sjette massemedie: Interaktivitet skaber et digitalt netværk, og flytter medier fra at være skub til træk. Et varmt medie vil altid være at foretrække frem for et koldt medie, og vil kanniballisere på de gamle medier med uset fart.

Sidste tanker før vi springer ud i det syvende massemedie
Som jeg startede med at skrive, er formålet med denne blogpost, at give en kronologisk beskrivelse af massemediernes historie. Som udgangspunkt skal man altid tage sig ved lære af historien. Det er kun ved at forstå hvad man kommer fra, at man kan forstå hvad man er. Hav det derfor i tankerne, når vi for alvor skal gøre brug af det næste massemedie.

Og det bliver stort - rigtigt stort! I senere blogs vil komme mere ind på hvad der findes, og hvilke tendenser der skrives om på det famøse Internet.

Til sidst - blot for perspektivets skyld. Internettet har nu næsten 2 milliarder brugere (and still counting!). Til sammenligning har mobiltelefonen næsten 3!